Arkitektur i Søborg – villaer, rækkehuse og kirker

Søborg består mest af villakvarterer, som voksede frem efter de første udstykninger i 1901. Dertil kommer byggeri fra mellemkrigstiden langs Søborg Hovedgade, boligbebyggelser fra 1960’erne og 1980’erne og en kirke fra 1914. Siden gennemgår, hvad kilderne siger om bygningerne. Den er ikke en komplet bygningsregistrering, og beskrivelserne kan ikke overføres til alle huse i bydelen.

Villaerne fra udstykningerne

Da gårdjorden blev delt i villagrunde fra 1901, opstod den bebyggelse, der stadig præger bydelen. Søborgs historie viser, hvor hurtigt det gik: fra 877 indbyggere i villabyen i 1906 til 8.991 i 1935.

Et af tidens stilidealer var Bedre Byggeskik, en landsforening, der blev stiftet 27. juni 1915 af en gruppe arkitekter for at forbedre dansk bygningskultur. Foreningens arkitekter tegnede enkle huse, som lokale bygmestre opførte, og husene kaldes derfor ofte murermestervillaer. Typisk er de:

• symmetriske huse i halvanden etage
• opført i røde mursten
• med rødt, halvvalmet tag og kælder

Stilen dateres til omkring 1915-1940, og idealerne lå tæt på nyklassicismen. Omkring 1930 begyndte foreningen at miste indflydelse i byerne til funktionalismen.

Arkitekten K.T. Seest er et konkret eksempel. Wikipedias oversigt over hans værker nævner flere villaer i Søborg, bl.a. på Runebergs Allé (1914-1919), Niels Finsens Allé (1917) og Wergelands Allé (1923). Artiklen omtaler villaerne som Bedre Byggeskik-villaer, og flere af dem blev præmieret. Kilderne siger ikke, hvor stor en del af bydelens villaer der hører til denne stil.

Mellemkrigstidens byggeri langs Hovedgaden

I 1920’erne og 1930’erne kom der bygninger til langs Søborg Hovedgade:

• Skolebygning, Søborg Hovedgade 79 (1927-28). Tegnet af K.T. Seest og kaldt Søborg Skole i Wikipedias oversigt over hans værker.
• Søborggård, Søborg Hovedgade 40-48 (ca. 1939-40). Wikipedia nævner både Sigurd Tanggaard og Hans Dahlerup Berthelsen i forbindelse med bebyggelsen. Årstallet er anslået.

Om Søborggård beskriver Wikipedia ikke udformningen. Tanggaards arkitektur omtales generelt som funktionalistiske ejendomskomplekser. Funktionalismen er en stilretning, der opstod efter 1. verdenskrig og prægede mellemkrigstiden. Typiske kendetegn er flade tage og hvide facader, og der var to retninger: en med hvide, kubiske huse efter Le Corbusiers forbillede og en anden, der kombinerede funktionalismen med mursten og tegltage. Hvilken retning Søborggård hører til, kan kilderne ikke afgøre.

Etagebyggeri og rækkehuse

Efter 2. verdenskrig fik bydelen også højere og tættere bebyggelse:

• Høje Gladsaxe (1963-66). Boligkomplekset har adressen 2860 Søborg og ligger nær Utterslev Mose. Det består af fem 16-etagers blokke, to 9-etagers blokke og en række lave huse. Arkitekterne var Jørgen Juul Møller, Kai Agertoft, Hoff og Windinge og Alex Poulsen, og komplekset blev indviet i 1966.
• Høje Søborg Øst (1984). Bebyggelsen ved Søborg Torv, Søborg Hovedgade 120-136, består af et femetagers etagehus og rækkehuse i tre rækker bagved, med et fælles areal med legeplads og boldbane. Wikipedia nævner ikke arkitekten.

Torvet og dets bebyggelse er beskrevet nærmere på siden om Søborg Hovedgade og Søborg Torv.

Offentlige bygninger

Gladsaxe Hovedbibliotek på Søborg Hovedgade 220 blev opført 1978-79 efter tegning af arkitekten Erik Korshagen. Bibliotek, skoler og foreninger i hverdagen er omtalt under hverdagsliv i Søborg.

Søborg Kirke: to kirker med samme navn

Navnet Søborg Kirke bruges om to helt forskellige bygninger. Den ene ligger i bydelen i Gladsaxe, den anden i landsbyen Søborg i Nordsjælland, mellem Græsted og Gilleleje, som er omtalt på siden Søborg i Nordsjælland.

	Søborg Kirke i Gladsaxe	Søborg Kirke i Gribskov Kommune
Beliggenhed	Midt på Søborg Hovedgade, ved siden af Søborg Kommuneskole	Landsbyen Søborg ved Gilleleje
Opført	1914	Begyndelsen af 1100-tallet
Arkitekt	Alf Jørgensen	Ikke oplyst i kilden
Materialer	Hvidkalket, med en base af kampesten	Røde mursten
Tilføjelser	Tårn med højt, rødt tag	Nyt tårn omkring slutningen af 1200-tallet

Kirken i Gladsaxe hører til Søborggård Sogn. Tårnets høje, røde tag har givet den kælenavnet Nissehuen i lokalsamfundet.

Kirken i Nordsjælland rummer bygningsdele fra flere perioder. I 1894 blev der på Nationalmuseets foranstaltning fremdraget en malet dekoration i tårnhallen og den øvrige kirke, og den store klokke er fra 1514.

Se også

• Grønne områder i og omkring Søborg og Utterslev Mose, som danner baggrund for mange af boligområderne.
• Tidslinjen med årstal for bygningerne.
• Forsiden om Søborg for et samlet overblik.